mandag den 7. april 2014

Kortholdere til enarmet farfar

Jow...Jow...bloggen er ikke helt aflivet...

Jeg har ikke været aktiv på bloggen længe, men mon ikke det kommer stille og roligt igen? Jeg vil da lige vise et par billeder af kortholderen til farfar. Han mangler den ene arm og den kvikke læser har allerede regnet ud at det gør kortspil ret svært...(det har dog den fordel at snyderi med esser i ærmet er nærmest umuligt - på trods af at farfar er gammel tryllekunstner!)

Derfor har jeg lavet disse simple kortholdere. Min yngste søn der har en finmotorik som en isbil har også glæde af dem! Træet er på bedste genbrugsvis overskudstræ fra Silvans savværk - det koster stort set ingenting og man kan ofte finde det man skal bruge når det drejer sig om mindre stykker træ.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar